Om skribenten til artiklerne


Jeg er født i 1960 på limfjordsøen Fur, hvor jeg gik i kommuneskole til og med 7. klasse. Skolen var præget af et indre missionsk syn blandt flertallet af lærerene, der også anså eleverne som et absolut onde, og lærernes fornemste opgave var at omforme disse med alle tilgængelige midler.
Realen og gymnasiet var at finde på fastlandet. Efter gymnasiet har jeg ikke gået i andre skoler end de, hvori jeg har været ansat. Efter lidt rejseri blev jeg som 20-årig pædagogmedhjælper. Efter et halvt år trådte jeg i 1981 ind i efterskolen som lærer. Fra 83 til 85 arbejdede jeg med hjemløse og misbrugere på Kofoeds Skole i København. Skolen har nu ændret sig fra en institution på gadeplan til en slags daghøjskole. Før jeg i 87 vendte tilbage til efterskolen som levebrød, var jeg boligkonsulent i Dansk Flygtningehjælp og altmuligmand på en stearinlysfabrik.

Mange skribenter i aviser og magasiner vælger at titulere sig som forfattere eller filosoffer; det er ganske frie titler, som dog i mange tilfælde siger mere om skribentens ofte overdrevne selvværd end talentet. Jeg er skribent og lægmand. En novelle fra min hånd findes dog i debutantantologien "Begyndelser 92" Jeg holder også foredrag om de i artikler og kronikker beskrevne emner.

Ikke alle artikler, jeg har skrevet, er på denne hjemmeside. Men de ville kunne findes i bibliotekernes artikeldatabaser og fås vistnok kvit og frit. Nogle kan vist nok også findes ved blot at søge på mit navn på Internettet.

Jeg tillader mig at nævne en række af de artikler og kronikker, som ikke er at finde på denne hjemmeside.

Hvem gavner unaturlig udvælgelse? Der er grund til at stille sig tvivlende overfor spørgsmålet, om vi genetisk og humant kan eksistere uden den variation i arvemassen, som de, der kaldes genetisk afvigende, besidder, skriver Vagn Sohn i denne kronik om den genetiske forsknings udfordringer. Kronik i Århus Stiftstidende 21. jan. 1998

Hvorledes vi forsker os mindre vise. Genterapi på kønsceller er en mulighed -men den behandlede må derefter spørge: Hvem er jeg? Midtpunkts forfatter efterlyser videnskabsmænd, som ikke kun er teknokrater, men som også kender til filosofi, etik og litteratur. Kronik i Jyllands Posten 8. sept. 1994

Sprog og identitet. Sproget er vigtig for vores identitet og erindring. Integrationsiveren og sprogimperialismen kan ofte rive folks rødder over og gøre ondt værre. Spørgsmålet er derfor, om vi derfor, om ikke en glidende og fri integration er det bedste og mest berigende for både udlændinge og danskere. Kronik i Kristeligt Dagblad 11. nov. 1997

Hvem fik så ret? Ungdomsoprør. 60'er-generationens ideer holder endnu. Kronik i Århus Stiftstidende 14. sept. 1997

Lærernes "narium" Man kan spørge, om en lærer i folkeskolen har nogle vældig gode karakterer i psykologi - eller om han er en god lærer, som børnene kan lide, skriver kronikøren. Kronikken er en hilsen til de hårdt arbejdende lærere og til Folketinget, der netop har haft læreruddannelsen til 1. behandling. Kronik i Jyllands Posten 22. feb. 1997.

Skærmen stjæler vores virkelighed. Dagens kronikør redegør for, hvordan vores tilværelse bliver mere og mere indelukket og betragtende i takt med, at flere og flere får installeret en computer i hjemmet. han advarer mod, at man trækker sig ud af sin egen tilværelse og bliver betragter til sit eget liv. Kronik i Århus Stiftstidende 29. marts 1998.

Så gør dog rent for og bag egen dør. Rengøring indgår i et mønster af grundlæggende begreber som dyrkning af jorden, barnepleje, tilberedning af mad og bosættelse. Men af alle disse ting er rengøring blevet stedbarnet - noget som ingen drømmer om at udgive kulørte tidsskrifter og bøger om, skriver Vagn Sohn i denne kronik om, hvor nødvendigt det er at holde rent for egen dør, både billedligt og reelt. Kronik i Århus Stiftstidende 30. dec. 1996.

Fortællingen bør have en renæssance. I det moderne, fortravlede skolesystem er fortællingen - det at fortælle - gået af mode, og det er den sikkert også i mange hjem. Men de unge mennesker savner fortællingen, og de har krav på at kende myter, sagn og legender, hævde kronikøren. Kronik i Jyllands Posten 2. oktober 1998.

Lægerne og moralen. Lægerne fører kniven og jonglerer med æg, sæd og kromosomforskning. Men giver det dem større viden om moral? Lærer og medlem af et lægmandspanel ved en nylig afholdt konference om barnløshed tager fat på et følsomt emne. Kronik i Politiken 13. jan. 1994.

Fravælgelsens dilemma. Om ca. 15 år vil det menneskelige genom, dvs. vore arvegenskaber, være fuldstændig kortlagt. Så vil vi kunne kigge ind i fremtidige sygdomme og lidelser. På et tidligt tidspunkt vil vi kunne fravælge børn med en uønsket egenskab. Skal vi sætte grænser for, hvad vi må bortvælge, og i så fald, hvor skal denne grænse sættes?

Skolen er dum. De unge er til grin. Ensidig karaktergivning i boglige fag giver et skævt billede. Artikel i Politiken 11. sept. 1993

Den virkelige verden. I TV 2 kommer man længere og længere væk fra den virkelige verden, når stationen i trailers viser TV om TV om TV. Det samme gælder kiggeri på Internettet. Men det er væsentligere at tænke på det nære sociale netværk end at investere i et net, der ikke formår andet end, hvad P & T gennem årtier har kunnet gøre på få dage.

Drømmen er forbi. Hvilket stof er drømme gjort af? Drømme er gjort af erindring og erfaring. Vagn Sohn skriver om, hvordan vi med kameraer, videooptagere og båndoptagere fjerner os mere og mere fra virkeligheden. Og stoffet, drømme gøres af, reduceres til digitale processer. Artikel i Poltitikens tillæ Kultur-liv 21. jan. 1995.

Gen-fortællingen. Går vi Vorherre i bedene, når vi manipulerer og splejser gener? Måske. Men vi har altid splejset gener. Tænk på det bevidste avlsarbejde hvad angår husdyr og planter. Og også blandt mennesker trives målrettet avlsarbejde. Sædbanker og kvindelist florerer i vor verden; andre steder har høvdingen flere koner. Hvad er det da præcist, vi frygter ved den "nye" gensvejsning, spørger efterskolelærer Vagn Sohn. Kronik i Kristeligt Dagblad 23. jan. 1993.

En verden hvor alle er gode. Det overordnede livssyn i den populære danske tegneserie Rasmus Klumper de idealer, de fleste drømmer om. Mere end 30 bind blev det til om Klump og hans venner, som er kendt af alle danskere og mange i udlandet. Derimod kender næsten ingen seriens forfatter, der døde sidste år og er et sjældent eksempel på, at værket er vigtigere end kunstneren
Artikel i Samvirke nr. 10 1993

Lægerne tager etikken som gidsel. Selv den mest skråsikre professor kan ikke tage ansvaret for de konsekvenser, de næsten dagligt nyvundne géntekniske tiltag kan medføre, så der er ganske tungtvejende grunde til, at vi slår bremserne i over for de forskere, som pynter sig med fjer i hatten og fylder tegnebogen, hver gang de finder en ny génterapeutisk behandling, skriver kronikøren.
Kronik i Jyllands Posten 20. juli 1999.

Det kendte væsen sover aldrig - Skat. Det viste sig, at "sky" ikke var en lille indianer, men blot en "skatteyder" Enkelte af læserne vil måske kunne erindre mit bille på kronikpladsen. Det har været der nogle få gange. I sådan en kronik kan man jo ytre alting, så længe det vejer tungt nok på kronikredaktørens kvalitetsvægt. Der er ministre, magistre, forfattere, filosoffer og iblandt også lægfolk, der skriver. Det kan der komme debat -det sker ganske ofte- ud af. Meninger strides i det sande demokrati. Ens for alle, der skriver en kronik, er, at de modtager et beløb derfor. Og ens for disse beløb er, at de skal beskattes. Som al anden indtjening fra ordentlige virksomheder indberettes beløbet til skattevæsnet.
Kronik i Århus Stiftstidende 2. feb. 1997

Bonavista betyder gensyn Kort artikel i rejsemagasinet Vagabond nr. 2 1998.

Der er yderligere en halv snes artikler i Børn & bøger, som alle findes på de allerfleste biblioteker og skolebiblioteker. Jeg kan nævne portrætter af den over 80-årige forfatter Jytte Borberg forfatteren og billedkunstneren Barbara Gress, der døde alt for tidligt som 44-årig.

Jeg håber at et par af mine ord har beriget nogen.